Ruslands invasion af Ukraine har gjort dekarbonisering til en strategisk nødvendighed for Den Europæiske Union, siger EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Josep Borrell, og Werner Hoyer, formand for Den Europæiske Investeringsbank
Af Josep Borrell og Werner Hoyer
BRUXELLES — Ruslands invasion af Ukraine har tvunget Den Europæiske Union til at fremskynde vores energi- og klimapolitik. Eftersom Kreml i stigende grad har brugt energi som et redskab for politisk indflydelse, må vi fratage styret denne indflydelse ved radikalt at mindske vores afhængighed af import af fossile brændstoffer fra Rusland.
Det geopolitiske rationale for at mindske denne afhængighed forstærkes yderligere det faktum, at det er nødvendigt at håndtere klimaændringerne. I det Mellemstatslige Panel om Klimaændringers seneste rapport om modvirkning understreges det, at det er en opgave, som haster. Hvis vi skal undgå en katastrofal stigning i de globale temperaturer, må de samlede drivhusgasemissioner ikke længere vokse efter 2025. Desuden skal omstillingen til ren energi i hele økonomien forvaltes omhyggeligt for at tage højde for de uundgåelige sociale og økonomiske konsekvenser. Det skal være en "retfærdig omstilling".
EU og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) spiller en afgørende rolle i denne omstilling. Investeringer i vedvarende energi, energieffektivitet og innovative teknologier såsom grøn brint er vigtige redskaber til at imødegå Ruslands aggression og bidrage til at befri planeten for afhængigheden af fossile brændstoffer. Hver eneste euro, vi bruger på energiomstillingen hjemme, er en euro, som vi holder væk fra en autoritær magt, der bruger penge på aggressiv krigsførelse. Hver eneste euro, vi bruger på ren energi, styrker vores frihed til at træffe vores egne beslutninger. Hver eneste euro, vi bruger på at hjælpe vores internationale partnere med at fremskynde deres egne dekarboniseringsstrategier, er en investering i modstandsdygtighed og bekæmpelse af klimaændringer.
Siden Ruslands invasion den 24. februar har EU fremskyndet sine energiomstillingsplaner for at bidrage til hurtigst muligt at bringe Europas afhængighed af import af russiske fossile brændstoffer til ophør. Selv om dette ikke kommer til at ske fra den ene dag til den anden, har vi aldrig haft større incitamenter til at frigøre os. Vi kan opnå energiuafhængighed ved at øge effektiviteten, diversificere forsyningerne og bruge mere vedvarende energi. Denne proces kræver mobilisering på alle niveauer, både i overnationale organer, i husholdningerne og hos den enkelte.
Der er to vigtige aspekter, der skal tages i betragtning. For det første må søgningen efter alternative gasleverandører, selv om det på kort sigt er meget vigtigt, ikke fastlåse os i en ny langsigtet afhængighed, som kræver store investeringer i infrastruktur til fossile brændstoffer. Dette vil være dyrt, katastrofalt for planeten og i sidste ende unødvendigt, da vi har adgang til mere klimavenlige muligheder.
For det andet må vi ikke at udskifte et problem med et andet og bytte vores overdrevne afhængighed af fossile brændstoffer ud med en overdreven afhængighed af de råstoffer, der er nødvendige for den grønne omstilling. Disse ressourcer er stærkt koncentreret nogle få lande, som ikke alle har de samme værdier og interesser som EU. I forbindelse med omstillingen skal det fortsat være et centralt mål at få styrket EU's strategiske autonomi og modstandsdygtighed.
Alt dette kan Europa ikke klare alene: At vinde kampen mod klimaændringerne og modstå den russiske aggression er globale udfordringer, der kræver en global indsats. Den russiske præsident Vladimir Putins krig har medført, at alle lande nu har et større strategisk rationale for at mindske deres import af fossile brændstoffer og investere i klimavenlige energiløsninger.
Derfor er EU aktivt engageret i klimadiplomati. Vi ønsker at tilskynde andre til at øge deres klimaambitioner, og vi har afsat betydelige ressourcer til at arbejde sammen med vores partnerlande, så de også kan omstille sig til kulstofneutrale, klimamodstandsdygtige økonomier. Inden for rammerne af den europæiske grønne pagt og EU's nye Global Gateway-initiativ arbejder EU-institutionerne og medlemsstaterne på at mobilisere op til 300 mia. EUR (325 mia. USD) til investeringer i grøn og digital infrastruktur for at imødegå klima-, biodiversitets- og energikriserne.
Desuden har EIB givet tilsagn om 1 billion EUR til at støtte investeringer i klimaindsats og miljømæssig bæredygtighed senest i 2030. Banken samarbejder via sin nye udviklingsafdeling, EIB Global, med partnere i hele verden om at mobilisere finansiering af projekter vedrørende energieffektivitet, vedvarende energi og elnet.
Som led i EU's fælles indsats under "Team Europe" spænder EIB's støtte til en fremtid med renere energi lige fra investeringer i solenergi i Senegal til mere energieffektive børnehaver i Armenien, Banken har også bidraget til at skabe et "partnerskab om retfærdig energiomstilling" med Sydafrika, ydet støtte til International Solar Alliance (baseret i Indien), som støtter udviklingen af solenergi i 105 tropiske lande, og deltaget i en ordning for integreret vandforvaltning og forebyggelse af oversvømmelser i Argentina.
EU er rede til at støtte det globale samfund med at bringe afhængigheden af fossile brændstoffer til ophør. Investeringerne i klimaindsatsen skal ikke forsinkes på grund af Ruslands krigsførelse mod Ukraine. Tværtimod vil flere grønne investeringer give os større strategisk autonomi. Dekarbonisering er nu blevet en geopolitisk nødvendighed. Vi opfordrer vores globale samarbejdspartnere i regeringer og internationale finansielle institutioner til at slutte sig til os for at fremskynde finansieringen af ren energi. Ved at sætte ind på at opnå klimaneutralitet kan vi også opnå energisikkerhed.