Recherche FR menu Portail client du Groupe BEI
Recherche
Résultats
5 premiers résultats de la recherche Voir tous les résultats Recherche avancée
Recherches les plus fréquentes
Pages les plus visitées
    Elina ROINE

    Generaldirektør

    • 98-100, boulevard Konrad Adenauer
    • L-2950 Luxembourg
    • Luxembourg

    Curriculum Vitae

    Dette CV er baseret på den pågældende persons egne oplysninger til EIB.

    Elina Roine blev udnævnt til generaldirektør for direktoratet for porteføljeforvaltning og ‑overvågning pr. 1. juni 2026.

    Inden da, fra september 2024, var hun vicegeneraldirektør for direktoratet for finansieringer. Desuden stod hun, fra december 2021, i spidsen for hovedafdelingen for forretningsplanlægning og støtte i direktoratet for finansieringer.

    Inden hun overtog disse funktioner, havde hun oprettet klimakontoret inden for direktoratet for finansieringer, hvor hun var leder i to år. Her stod hun i spidsen for EIB's overgang til at blive EU's klimabank og for operationaliseringen af klimabankkøreplanen.

    Hun bidrog desuden til den digitale omstilling af Bankens kontakt til sine kunder.

    Elina blev ansat i EIB i 2006 som lånerådgiver. Hun fik ansvaret for det tyske marked, hvor hun dækkede flere kunde- og produktsegmenter lige fra virksomheder til finansielle institutioner og fra finansieringer med høj risiko i den private sektor til finansiering af infrastruktur i den offentlige sektor. Hun blev udnævnt til chef for den tyske afdeling i 2013, hvorefter hun blev leder af afdelingen for virksomhedsfinansiering inden for hovedafdelingen for Østersøområdet og Nordeuropa.

    Hendes karriere inden for bankvæsenet begyndte i Nordea Group i Helsinki, først inden for risikostyring, hvorefter hun flyttede til en kundevendt funktion inden for international bankvirksomhed. I 2001 flyttede hun til London, hvor hun blev ansat i Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD). Som en del af afdelingen for finansielle institutioner arbejdede hun i en række lande, hvor EBRD har aktiviteter, og stod i spidsen for transaktioner lige fra foranstillet gæld til handelsfinansiering og egenkapital, indtil hun blev ansat i EIB.

    Elina har en mastergrad i statskundskab og økonomi fra Helsinki universitet og en postgraduat mastergrad i videregående internationale studier fra Vienna School of International Studies.