>@Tim Smit/Balder
©Tim Smit/ Balder

  • 100 mio. EUR for to ”nearly-zero-energy-building” projekter i København.
  • Projektet favner over 6 nye byggerier med totalt 660 nye energieffektive lejligheder

Den Europæiske Investeringsbank (EIB) har underskrevet en 100 mio. EUR låneaftale med Fastighets AB Balder til udvikling af to beboelsesejendomme indenfor ”nearly-zero-energy-building” (NZEB) standarder. Projektet omfatter i alt 6 bygninger, hvilket tilsammen vil udgøre 660 nye lejligheder i Hovedstadsområdet i København.

”Efter gentagende projekter i Sverige og Finland, er dette det første såkaldte ”NZEB” projekt som banken finansierer i Danmark” siger EIB Vicepræsident Alexander Stubb.  ”Med dette projekt er Balder forud for de lovmæssige krav stillet af EU vedrørende ”nearly-zero-energy” gældende fra 2020. Det er tilmed meget i tråd med EIB´s energi og klima mål og vil forøge antallet af bedre byggede ejendomme med lavere energi udgifter i Danmark”.

”Vi er stolte af at have underskrevet en aftale med EIB vedrørende finansiering af to af vores igangværende projekter i Danmark. Samarbejdet med EIB viser at vores tiltag indenfor bæredygtig byggeri og vores kommende byggeprojekter fastholder et højt niveau” siger Erik Selin, CEO for Balder.     

De nye byggerier vil allerede fra start stå mål med de fremtidige krav, fastsat af NZEB for Danmark, da niveauet for netto forbruget af energi er markant lavere end de fastsatte mål for Danmark. Den gennemsnitlige anslåede værdi er fastsat til 18 kWh/(m2 pr. år ), hvilket medfører en anslået besparelse på 764 MWh pr år. Vurderingen er lavet ud fra en sammenligning med det nuværende niveau for byggestandarder.